Tilbud
3,199 1,155
Tilbud
3,799 1,375
Tilbud
2,100 779

 

Barcelona stol – Mies van der Rohe

Barcelona stolen blev designet af Mies van der Rohe i 1929-1931.  Den blev oprindelig designet til den tyske pavillon, der var med på Verdensudstillingen i 1929, som det år blev holdt i Barcelona. Arkitekten og designeren Mies van der Rohes stol blev første gang rigtig brugt i bygningen Villa Tugendhat i Tjekkiet.

I hvid, brun, sort eller andre farver

Designerstolen har en flot stil, som passer ind i næsten alle hjem. Men det kan være meget individuelt hvilken farve og sidste finish, som passer bedst ind i lige netop din stue, dit kontor eller hvor i hjemmet, den skal stå. Du kan vælge mellem læder og anilinlæder, der fås i sort, brun, hvid, cremefarvet/råhvid, rød og mørkebrun.

Sort er den mest klassiske og populæreste udgave, som står godt til mange sorte lædersofaer, og derfor passer godt ind i sofagruppen. Også hvid og brun er også til den klassiske side, hvor den hvide læderstol dog er mindre almindelig og virkelig lyser op i rummet. Den er ideel til den meget lyse, skandinaviske indretningsstil. En rød Barcelona stol er til dig, som er mere til farver og til at pifte hjemmet lidt op.

Materialer og mål

Bredde: 80 cm, dybde: 78 cm, højde: 76 cm,sædehøjde : 44 cm. Polstring/betræk: Anilin læder (og original også i læder). Fyld: Skumpolstring, silketråd. Stel: Rustfrit stål, ben: Rustfrit stål

Selvom man måske ikke kan se det, så er de store dele af de originale Barcelona stole samlet ved håndkraft. Som det er kendetegnende for designerstole, så er der i høj grad keret om alle detaljer. Polstringen er samlet af så mange som 148 stykker læder. Rammen, der har været i rustfrit stål siden 1950, er håndpudset til den får en spejlblank finish. Redesignet i 1950 til rustfrit stål i stedet for det tidligere sammensatte stel har givet stolen et lidt blødere udtryk.

Originale har Mies van der Rohes signatur, samt Knolls logo indgraveret på det højre stoleben – foruden at være udstyret med et individuelt produktionsnummer. Der er som nævnt meget få helt originale stole med designerens signatur, og kopier af stolen er mere almindelig.

Utraditionelt barn af Bauhaus-traditionen

Mies van der Rohe var den sidste frontperson for  Bauhausskolen inden, at den blev lukket af nazisterne og han måtte flygte til USA. Barcelona stolen er dog ikke et udpræget produkt af Bauhausstilen, som er kendetegnet ved det spartanske og uprætentiøse. I stedet blev den oprindeligt designet til den spanske konge, så han kunne sidde behageligt i den tyske pavillon og da han skulle overvære åbningen ved verdensudstillingen i 1929.

Bauhaus var en skole for arkitektur og kunst, som spillede en markant rolle i mellemkrigstiden, både i Tyskland og resten af Europa. Skolen blev grundlagt af Walther Gropius i 1919. Grundtanken er at sammensmelte kunst og håndværk. På denne måde er Barcelona stolen fint i linje hermed, da den både er smuk, udført med godt håndværk og samtidig enorm behagelig at sidde i. Problemet er snarere prisen, som konflikter med Bauhaus tanken om, at kunst og design skulle være for menig mand, men prismæssigt ligger langt herover.

Barcelona stolen – sammenligning af priser

james-bond.jpgEn original Barcelona stol koster omkring 54.600 kr., mens der findes kopier fra udlandet til ca. en tiendedel af prisen.

Er en Barcelona stol fra Bilka det samme?

Nej. En Barcelona spisebordsstol, som de sælger i Bilka, har intet til fælles med en  orginal Mies van der Rohe stol. Det er en spisebordsstol, som – om noget – er mere i stil med  Eames stole, og altså kun har navnet på den spanske by til fælles.

Overvejer du at købe Barcelona Chair brugt eller i kopi?

Producenten Knoll har rettighederne til de originale udgaver, og det er en af de designerstole, som der findes færrest eksemplarer af. Men som med alle andre  designer stole kan du finde brugte modeller til salg på sider som DBA, Guloggratis, Lauritz og fx ebay.

Hvis du vil købe en original, er det essentielt at du tjekker stolens signatur og finder det individuelle produktionsnummer som garanterer, at det er en original udgave. Der findes dog relativt få eksemplarer, så der vil særligt med denne være risiko for, at den ikke er ægte. Eller, prisen for en brugt vil ikke være markant lavere end en ny, da efterspørgslen er så stor.

Det er meget en individuel sag, om man er interesseret i  replica furniture, eller man kun går efter de originale. Dernæst er dette selvfølgelig også et spørgsmål om økonomi, da ikke alle har råd til originaler. Der findes enkelte muligheder og smuthuller i loven, så du kan købe en replica version lovligt. Dette gælder, hvis du finder en forhandler, som sælger fra Irland og som ikke laver nogen form for markedsføring i Danmark eller andre lande som Norge og Sverige. Det er værd at bemærke at på Engelsk hedder den Barcelona Chair.
Tilbud
1,100 199
Tilbud
478 99
Tilbud
267 72
Tilbud
4.8 ud af 5
6,396 349
Tilbud
539 99
Tilbud
809 149
Tilbud
798 219
Tilbud
349 99