​PK22 Stol af Poul Kjærholm

Tilbud
PK22 Chair | Classic Leather

PK22 Stol | Klassisk læder

Fra   €581.00 €1,179.00
Tilbud
PK22 Chair | Premium Leather

PK22 Stol | Premium læder

Fra   €644.00 €1,504.00

Den danske designer Poul Kjærholm tegnede sin stol PK22 i 1956 for E. Kold Christensen. Stolen er et af hans tidlige værker, og profilen på stolen stammer fra grundformen i Kjærholms afgangsværk fra Kunsthåndværkerskolen i København i 1952. Enkelhed og elegance præger stolen, som ikke alene har haft stor succes i Danmark men også i mindst lige så høj grad internationalt, hvor den også er prisbelønnet.

  • Vælg mellem flere forskellige farver
  • Vinder af Grand Prix-prisen ved Milano Triennalen i 1957 (verdens førende designmesse)
  • Mulighed for at købe PK22 i kopi til en lavere pris
  • Læs her også om stolen som brugt eller i kopi


PK22 i flet (flettet peddigrør), læder eller andre varianter

Poul Kjærholms stol PK22 er mulig at købe i adskillige varianter, så du kan få stolen i en stil, som passer bedst til lige netop dit hjem uanset. Den nederste del af stolen er lavet af satinbørstet rustfrit stål, mens sædet kan være i materialer som:

  • Ruskind
  • Visse læder varianter
  • Kanvas
  • Flettet peddigrør

Den oprindelige model af PK22 designede Poul Kjærholm i opspændt dobbeltbetræk af kanvas eller med varianter i forskellige skindtyper. Farverne varierede mellem:

  • sort/brun
  • rød
  • indian red
  • off-white
  • cognac
  • lys tan
  • valnød
  • natur

Det er i dag på samme måde muligt at købe stolen i de forskellige skindtyper og kanvas i alle disse farver samt modellen i flet og peddigrør.

For nyligt lancerede Fritz Hansen (som har stået for produktion siden 1982) den i yderligere flere farver i kanvasmodellerne, nemlig: Rød, grøn og sort.

Stellet har dog ændret sig fra den originale udgave i 1956, hvor det dengang var i forkromet stål til forskel fra det nuværende materiale; satinbørstet rustfrist stål. Dette skiftede dog først i år 2000.


Pris for en PK22 stol

En ny, original udgave fra Fritz Hansen koster omkring 22.500 for udgaven i flet, mens den i sort læder koster ca. 28.000 kr.

Vælger du at købe stolen i kopi, som vi vil beskrive mere om længere nede på siden, vil din pris ca. være en tiendedel af originalen.

Køber du den brugt, vil du også kunne spare penge i forhold til prisen på en ny original. Det er dog vanskeligt at sige en fast pris for en brugt stol, da det afhænger af, hvem og hvor mange der har stolen til salg på aktuelle tidspunkt.


Kan du købe en PK22 stol i kopi?

Ja, hvis du er interesseret i at  købe kopimøbler, kan du gøre det lovligt i udlandet. Tidligere var det England, men nu er det Irland, hvor firmaer lovligt kan sælge kopier af designerstole, da ophavsretsloven blot er 25 år.

Du kan finde en replica af udgave, som er lavet af de samme materialer og efter de præcis samme mål, som originalen. Men pas på, da der også findes mange kopier i lavere kvalitet på markedet, eller firmaer som sælger ulovligt fra Danmark eller andre lande. Du bør også tage forholdsregler og tjekke, om den pågældende forhandler fx har dårlige anmeldelser på Trustpilot for eksempelvis lange leveringstider eller andet.


Hvor kan du købe Poul Kjærholms PK22 brugt?

Der findes flere auktionssider som Lauritz, Trendsales eller ebay, hvor du kan byde på brugte  designerstole og være heldig at gøre en god handel. Dette kræver dog, at du har tid til at sidde og holde øje og har strategien med at byde rigtigt, så andre ikke køber stolen for næsen af dig.

Derudover kan du købe brugte PK22 stole på sider som DBA (Den Blå Avis) eller fx Guloggratis. Her skal du oprette dig som bruger, og så kan du se, hvilke Poul Kjærholm stole som er til salg brugte. Det afhænger meget af sælger og af stolens stand, hvor meget der er at spare i forhold til en ny stol. Du bør altid tjekke stolen grundigt, inden du køber, så du ikke risikerer at købe katten i sækken. Faktorer du bl.a. bør tjekke er:

  • Er læderet krakeleret, hvis det er model i læder?
  • Er flettet gået op eller blevet løst på peddigrør modellerne?
  • Er overfladen på stellet stadig flot?
  • Virker stolen stadig helt robust at sidde i, eller er der nogen løse elementer på stolen (stellet)

Er prisen det eneste incitament for, at du ønsker at købe designerstolen brugt? Så kan du overveje at købe en ny kvalitets kopi i stedet.


Designeren Poul Kjærholm og hans stole

Poul Kjærholm levede 1929 til 1980. Han blev oprindeligt uddannet snedker i 1949 i Hjørring. Herefter startede han på Kunsthåndværkerskolen i Købehavn, hvorfra han fik eksamen i 1952. Hans afgangsprojekt var stolen PK25. Det var denne han i 1956 forfinede i detaljerne og gjorde mere behagelig at sidde i og sådan designede PK22 – hans nok mest populære og succesfulde stol, ikke mindst internationalt. Loungestolen udtrykker på smukkeste vis Poul Kjærholms minimalistiske formsprog og hans brug af stål og læder. Han havde tydelige stærke rødder i  dansk møbeldesigntradition, og var også et udtryk for den internationale funktionalisme. PK22 er udtryk for hans stræben efter at formgive den industrielle dimension, og stolen forener det lette, minimalistiske design med høj funktionalisme. Stolen er således enorm komfortabel at sidde i og passer fint ind til andre møbler i hjemmet, herunder sofaborde eller spiseborde.


Højere funktionalisme og komfort

Stellet på PK22 har færre elementer end på PK25, og dette bevirker, at stolen i højere grad giver efter for kroppens vægt, når man sidder i den. På denne måde former den sig naturligt efter ryggens behov og giver optimal støtte, så du kan sidde og slappe af, i modsætning til fx. en sofa.

Poul Kjærholm blev i designet af stolen desuden inspireret af  Mies van der Rohes Barcelonastol, som blev designet i 1929. PK22 er langt mere enkel og diskret i tråd med den skandinaviske ånd og traditionen fra dansk møbeldesign, men den umiddelbare profil på stolen minder om Barcelonastolens.


Mål og størrelse

PK22 chair dimensions
Fuld højde på stolen 71 cm
Bredde 63 cm
Dybde 75 cm
Højde til sædet 35 cm
Tilbud
PK22 Chair | Classic Leather

PK22 Stol | Klassisk læder

Fra   €581.00 €1,179.00
Tilbud
PK22 Chair | Premium Leather

PK22 Stol | Premium læder

Fra   €644.00 €1,504.00