After Care

Vores produkter hos 122 Design er lavet til at holde i årtier. Det er dog en god idé at pleje dem rigtigt, så de holder sig pæne. Derfor får du her instruktioner til at holde dem ved lige.

Vores plejeinstruktionerne er lavet til dig som en service. Det er ikke en garanti, da resultatet kan varierer. 

 

Generel Vedligeholdelse

For at passe bedst muligt på dine møbler generelt, er det bedste råd at sørge for, at de bliver skånet for særligt slidende miljøer. Derfor råder vi dig blandt andet til at undgå at stille dine møbler i direkte sollys, tæt på varmekilder eller i høj fugtighed, da det blandt andet kan give krakeleringer i læder og få farverne til at falme. Derudover bør du altid skåne dine møbler ved at bruge bordskånere og lignende under glas og varme tallerkner og gryder. Vær også opmærksom på om dit tøj kan smitte af på møblerne. Det er især stærkt farvende materialer som mørkt denim, der kan smitte af på træ, stof og læder.

 

Hvorfor er mit møbel skævt?

Hvis dit møbel er skævt, bør du først og fremmest tjekke om dit gulv er lige. Det er de færreste gulve, og det kan derfor få møblerne til at stå ustabilt. Mange møbler har justerbare løsninger til at udbedre skævheder i gulve. 

 

Hvorfor kan jeg ikke læne min stol tilbage?

De justerbare mekanismer i fx stole, der gør, at du kan læne dem tilbage, kan være lidt stive i starten. Det tilpasser sig oftest efter lidt tid.  

 

Læder

Har du købt møbler med læderbetræk, så er det en god idé at holde det vd lige jævnligt for at få det til at se flot ud længe. Regelmæssig vedligeholdelse kan du foretage ved at støvsuge møblerne og tørre dem af med en tør klud, så støv og andre ting kommer væk. Hvis der kommer pletter på møblet kan de oftest tørres af med det samme med en fugtig klud. Er der stadig pletter, kan du bruge en mild sæbe på området. Brug aldrig slibende rengøringsmidler eller sæber med ammoniak. Det skal være en meget mild sæbe, da det ellers kan beskadige læderet. Hvis pletten er trængt for meget ned i læderet og du ikke selv kan få bugt med den, kan du kontakte en møbelspecialist for at få hjælp til problemet. 

 

Stof

Regelmæssig pleje

Støvsug regelmæssigt med betrækapplikationen til støvsugeren. Er der løse hynder, så sørg for at vende dem, roterer dem og puf dem regelmæssigt, så de holder sig fyldige længst muligt. Fjer- og dunhynder har nemt ved at blive luftige igen, men alle hynder har brug for at blive puffet ofte, så de kan bevare mest mulig fylde. Det er normalt, at fjer- og dunhynder mister et par fjer. Derfor er det vigtigt, at du støvsuger mellem hynderne, så de løse fjer eller dun kan blive fjernet, og dermed ikke stikker hul i stoffet på møblet.

For at undgå at farven på dit møbel falmer, bør du undgå at sætte det i direkte sollys. Hvis det får for meget sollys alligevel, bør du dække det til med et klæde. Mørkt stof og naturlige fibre som bomuld er mest følsomme overfor sollys. Hvis du vil have stoffet til at holde sig pænt længst muligt, kan du overveje en professionel rensning én gang om året. 


Pletter 

Du bør behandle pletter straks for at få de bedste resultater. Dup pletten med en hvid klud, der er tør og ren, og få så meget af det spildte af som muligt. Husk at dup. Gnid ikke da det kan få det til at blive endnu værre. Herefter kan du tørre over med en klud med varmt, destilleret vand. For store pletter eller pletter, der er trængt meget ind i stoffet er det bedst at gå til en professionel.


Stoffet

Holdbarheden af de forskellige typer stof vil variere. 


Classic Bouclé Wool
40% Bouclé Wool, 60% Polyester
23,000 double rub count per Martindale Method

Premium Cashmere Wool
100% Wool
28,000 double rub count per Martindale Method

 

Hynder

Puder og hynder kan se lidt uformelige ud, når emballagen er fjernet. De skal dog bare have lidt luft for at vende tilbage til deres oprindelige form. Luft puderne ugentlig og puf dem ofte, så de holder deres form. 

 

Træ

En gang om måneden bør du rengøre træet på dine møbler med en blød klud med rengøringsmiddel beregnet til træværk. To gange om året kan du med fordel polere træet med et møbelpoleringsmiddel af høj kvalitet. Brug ikke rengøringsmidler på spraydåse, pudsemidler, oliebaserede rengøringsmidler eller midler indeholdende voks eller slibeeffekt. Hvis der kommer pletter på træet, sørg for at fjerne dem så hurtigt som muligt uden at bruge aerosol eller slibende rengøringsmidler. Følg altid anvisningen, der følger med fra producenten. Hvis du stadig ikke kan få pletten af, så kontakt en møbelspecialist for yderligere hjælp. 

 

Papirsnor


Papirsnorsædet er let vokset for at øge modstandsdygtigheden over for misfarvning og slid. Det er dog ikke fuldstændig modstandsdygtigt overfor pletter. Særlig rødvin og olie kan give pletter på sædet. Der er desværre ikke noget specifikt rengøringsmiddel til papirsnorsædet. Vores anbefaling er at bruge en varm oprevet klud til at fjerne pletten øjeblikkeligt. Brug aldrig stærke sæber eller flydende rengøringsmidler, da de kan beskadige materialet. Du kan eventuelt bruge sæbespåner opløst i vand som et mildt rengøringsmiddel.